JAWS

- skærmlæsning for blinde

JAWS er designet for at hjælpe blinde til at kunne benytte en standard Windows computer uden hjælp fra en seende. JAWS benytter talesyntese til at fortælle hvad der sker på skærmen i form af dialogbokse m.m.

Man kan med JAWS få fuld adgang til Microsoft Office pakken inklusiv e-mail og Internet hjemmesider. Kvaliteten af oplæsningen af hjemmesider afhænger dog en del af designmetoden for hjemmesiden.

Ved brug af den særlige JAWS markør eller den nyudviklede virtuelle markør i JAWS kan man få endnu bedre adgang til hjemmesider og Windows programmer i det hele taget.

Har man en scanner kan man benytte JAWS til at få læst de scannede tekster op og dermed få mulighed for f.eks. at læse sin egen post uden hjælp fra en seende.

JAWS virker sammen med talesynteserne der understøtter SAPI 4 og 5 f.eks. Mette eller Carsten.

For at bruge JAWS benytter man computeren udelukkende ved brug fra tastaturet.

JAWS hjælper til at

  • bruge en computer udelukkende ved brug af talesyntese 
  • få adgang til at læse sin egen post (sammen med en scanner) 
  • få adgang til at benytte hjemmesider ved brug af talesyntese

JAWS kan benyttes på Windows 95, 98, me, NT, 2000 og Vista.